Solenergi: Danmark står stadig i ydercirklen

Grøn energi bliver mere og mere populær, da det er både miljøvenligt og billigt på længere udsigt. Men antallet af danske hjem, der bruger solenergi er stadigvæk relativt lav i forhold til andre steder i Europa – og det skal laves om på.

Solenergi i Danmark

Der er mange, der ikke synes, at solenergi er velegnet til Danmark, da vejret ofte er gråt, overskyet og koldt. Men disse holdninger skal laves om på, da der faktisk er et stort potential for solceller i Danmark. Her har vi rigelig plads på hustage og Danmark får næsten lige så meget sol som Centraleuropa. Danmark får ca. 1.800 solskinstimer om året – det svarer til ca. 75 dage, derfor er der mange muligheder for solenergi. Et areal på størrelse med Lolland vil være tilstrækkeligt til at kunne producere en mængde elektricitet, der svarer til Danmarks samlede årsforbrug. Selvom antallet af solcelleanlæg er steget fra under 5.000 til flere end 60.000 i 2012, står Danmark stadig i ydercirklen. I forhold til solenergi er mange andre europæiske lande langt foran os. Der er en større mængde af installerede solceller i blandt andet Luxembourg og Østrig, samt vores naboland, Tyskland.

solar panel

Fordele og omkostninger

Solenergi har masser af fordele. For det første er det en miljøvenlig og ren energikilde. Du er med til at formindske de fossile brændstoffer, reducere din Co2 udledning og gøre noget godt for jorden. Solenergi er også en konstant energikilde og mere pålidelig end f.eks. vindenergi, som desuden er meget støjende og kræver at man får installeret en vindmølle. Udover det er solenergi en gratis energikilde, men man skal selvfølgelig først købe et solcelleanlæg eller et solfangeranlæg. Det kan virke dyrt i starten, men det plejer at være tjent ind om ca. 10 – 15 år.

Sådan virker solceller

Solenergi fungerer på to måder. Et solcelleanlæg konverterer solens energi til el. Hvis dit solcelleanlæg producerer mere el end hvad din husstand bruger, bliver det overskydende overført til el-nettet, hvor dine naboer og byboer kan bruge det – det vil sige, at el-nettet køber dit overskydende el. Et solcelleanlæg koster ca. 100.000kr og vil være tjent hjem på ca. 10 år afhængig af størrelsen og ydelsen. Et solfangeranlæg konverterer solens energi til varme. Når solen rammer solfangerne bliver varmen sendt ned til husets varmtvandsbeholder. Et solfangeranlæg koster 30.000kr – 50.000kr og vil være tjent ind på ca. 10-15 år afhængig af størrelse og ydelsen.