Det vil du ikke gå glip af på Sri Lanka

 

Sri Lanka, Rejse til Sri Lanka

Der er tit stor debat om hvilket land i Asien der er en rejse værd, men efter du har læst dette indlæg, vil der ikke herske nogen tvivl.

Sri Lanka er med sikkerhed et besøg værd. Landet er et af de smukkeste steder i Sydøstasien, og et absolut must-see.

Vælger du at besøge Sri Lanka, vil du komme hjem med et utal af minder i kufferten og en oplevelse for livet!

Den skønneste natur

Landet byder på nogle af Asiens bedste strande, så det er med garanti stedet for dig, hvis du elsker at bruge tiden i en liggestol med en drink i hånden. Desuden er Sri Lanka et skjult paradis, i den forstand at det ikke helt er blevet opdaget af mainstream turismen endnu.

Vil du have det meste ud af din rejse, er du derfor nødsaget til at lægge din tur forbi en af de mange strande på øen.

Naturen på Sri Lanka er som ingen anden. Hele øen byder på uendelige vidunderlige oplevelser, som sikrer at du ikke kommer til at fortryde den lange flyvetur!

Vandfald og bjerglandskab der tager pusten fra dig!

Selvom at det kan være fristende at bruge det meste af din tid på de smukke strande, må du ikke snyde dig selv for at besøge midten af øen. Midten af øen er hjemmet for de smukkeste bjergområder, som byder på de mest vidunderlige vandreture.

Elsker du at drikke te, bliver du ellevild, da der i bjergområdet bliver dyrket noget af den bedste te i verden! En tur ind i bjerglandskabet er en naturoplevelse uden sidestykke.

Sri Lanka er også i toppen når det kommer til antal af vandfald. På øen er der 400 vandfald, hvilket er utrolig mange på en sådan lille ø.

Det kan varmt anbefales, at besøge nogle af disse vandfald på en guidet tur med en af de lokale.
Det er også muligt at forhandle sig til en god pris, med en af de mange privatechauffører på øen. Gør du dette vil du have mere frihed til at besøge det du allermest har lyst til.